Bøde for ulovligt anpartshaverlån

Det sker fra tid til anden jeg har en diskussion med en klient om ulovlige anpartshaverlån.

I selskaber må ledelsen, anpartshaverne og deres nære slægtninge ikke låne penge af selskabet ud over hvad der vil være sædvanlig samhandel. Årsagen hertil er sådan set simpel nok – med en marginalskat på næsten 60% i Danmark er tilskyndelsen til at låne penge fra sit selskab fremfor at hæve det som løn lig med ens marginale skatteprocent.
Har jeg en marginalskat på 60% og skal bruge 100.000 kan jeg med et ulovligt anpartshaverlån hæve 100.000.
Men, hvis jeg derimod hæver det som løn ser regnestykket således ud:
100.000 udbetalt svarer til 40% af det udbetalte, da skatten er de 60%. Derfor dividerer vi 100.000 med 40% og ganger med 100%
Det er lig med 250.000. Dvs. at jeg skal skaffe yderligere 150.000 i mit selskab, før jeg kan få 100.000 i hånden, hvis jeg udbetaler beløbet som løn.
Så i ovenstående eksempel har vi 150.000 gode grunde til at lave et ulovligt anpartshaverlån.
I “gamle dage” (før august 2012) ville Skat normalt – hvis de fandt ud af det – kræve at beløbet blev renteberegnet, og at gælden blev indfriet. Efter august kræver Skat nu at man i alle tilfælde skal betale skatten af de hævede penge uanset om man har betalt dem tilbage til sit selskab eller ej.
Men, det er ikke kun risikoen for at skulle betale skat, der er farligt ved de ulovlige anpartshaverlån. Såfremt der findes ulovlige anpartshaverlån i et selskab kan ledelsen “ifalde ansvar”. Det betyder helt konkret at vi bevæger os ud af skatteretten og ind i strafferetten.
I Sjællandske idag er der netop en artikel på en erhvervsman, der havde lånt 1,7 mio. kr. af sit eget selskab. Foruden han har skulle betale renter til sit selskab, blev han også idømt en bøde på 42.250. Årsagen til bøden var så lille er alene at han har tilbagebetalt beløbet til selskabet. Ellers ville bøden have været det dobbelte.
Uddrag fra artiklen:
En 55-årig mand fra Fuglebjerg blev mandag ved retten i Næstved idømt en bøde på 42.250 kroner for at have optaget et lån på 1,7 mio. kroner i sit eget selskab.
Manden erkendte at have optaget lånet, men fortalte også i retten, at han havde betalt lånet tilbage.
[…]
Pengene brugte han i et andet selskab til at opkøbe ejendomme på tvangsauktion, og selv om boligkrisen har kradset, har han alligevel tjent 200.000 kroner til sig selv på den måde.
– Men ingen led nogen tort af det. Det var en fordel for alle parter […]. Selskabet tjente på renterne, forklarede manden i retten.
Mandens revisor, Jesper Hartmann, var indkaldt som vidne. Revisoren havde i årsregnskaberne påpeget de ulovlige lån under supplerende bemærkninger.
Det har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opdaget, og på den måde blev politiet sat på sagen.
De 1,7 mio. kroner har trukket renter, så den samlede gæld i december 2012 lød på 2,4 mio. kroner.
– På det tidspunkt blev lånet betalt tilbage, sagde Jesper Hartmann i retten.
[…]
Straffen blev en bøde på fem procent af den oprindelige hovedstol. Fordi lånet er tilbagebetalt blev bøden efter almindelig retspraksis reduceret til det halve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *