Kategoriarkiv: Uncategorized

Der er 30. oktober 2014 fremsat lovforslag om afskaffelse af registreringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler, sådan at alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for registreringsafgift. Som konsekvens heraf afskaffes tillige reglerne om frikørsel af taxier og limousiner, sådan at der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner.

limosine  taxa1

De løbende afgifter omlægges for biler til offentlig servicetrafik. det vil sige at alle kørselstyper fremover er fritaget for vægt- og ejerafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.  Lovforslaget foreslås vedtaget med virkning pr. 1. januar 2015. Vi er sikre på, at denne regelforenkling er vel ment, men også at den i en overgangsperiode vil skabe problemer i forhold til overgangen til anden anvendelse, eksportgodtgørelse m.v.

I efteråret har SKAT meddelt, at der sker ændringer i administrationen af registreringsafgift på to punkter.

SKAT stiller i perioden 1. november 2014 til og med 31. januar 2015 krav om udvidet registreringssyn for alle køretøjer før udbetaling af eksportgodtgørelse. Godtgørelsesreglen siger, at køretøjet skal være synsklart og eksporteres ud af landet, før man kan få eksportgodtgørelsen.

skat

Baggrunden for den midlertidige stramning i administrationen hos SKAT er at imødegå misbrug af reglerne. Hvis man er så uheldig, at man som registreret virksomhed har indberettet en eksportgodtgørelse, for hvilken man ikke kan fremvise synsrapport, vil afgiften blive efteropkrævet med en betalingsfrist på 14 dage. SKAT har generelt oplyst, at virksomheder, der eksporterer nye biler, ikke er omfattet af det udvidede registreringssyn.

SKAT har endvidere strammet procedurerne ved import af brugte køretøjer. Hvis et køretøj importeres fra et EU- eller et EØS-land, skal nummerpladeoperatøren inddrage den udenlandske registreringsattest og sende den til SKAT, efter at indregistreringen i Danmark har fundet sted. Hvis et køretøj derimod importeres fra et land uden for EU/EØS-landene, skal den udenlandske registreringsattest sendes til SKATs motorcenter i Aalborg, og man skal have modtaget kvittering herfor, inden indregistrering på danske nummerplader må finde sted. Vi anbefaler, at man som nummerpladeoperatør overholder retningslinjerne, da man ellers i værste fald kan risikere at miste sin autorisation.

CVR flytter til Virk

I begyndelsen af december 2014 præsenterer Erhvervsstyrelsen en ny og moderniseret adgang til det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Den nye adgang til CVR kommer til at bo på Virk Data, og indeholder en lang række forbedringer og nye muligheder for brugerne, og så bliver det gratis at hente regnskaber enkeltvis.

På Virk Data kan du blandt andet:

  • Gratis hente regnskaber enkeltvis
  • Selv vælge, hvilke data du vil have vist
  • Selv vælge, hvordan du vil have data om en enkelt enhed ud (printe, gemme, gemme med digital signatur eller få en medarbejder i Erhvervsstyrelsens til at bekræfte kopiens ægthed)
  • Filtrere dit søgeresultat for hurtigt at finde den enhed, du søger.
  • Bestille dokumenter, som kræver manuel sagsbehandling.

Kørselstaksterne for 2015

Befordringsfradrag:

Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage):  2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)

Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km):  1,03 kr. pr. km (1,05 i 2014).

Kørselsgodtgørelse:
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil):  3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km (3,73 i 2014)

Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km:  2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)

Cykel eller knallert:
Erhvervsmæssig brug af cykel, knallert og scooter:  52 øre (sjovt nok her en lille stigning fra de 51 øre i 2014).

befordring