Mig og min restskat

I disse tider strømmer nye kunder til vores lille regnskabsforretning, for selvangivelserne står for døren. Allerede i denne måned kan lønmodtagere se deres årsopgørelser, og for de selvstændige kan vi begynde at indberette den 9. marts.

Den største enkeltstående udgiftspost er jo de skatter og afgifter vi betaler til staten. Og personskatterne er den største enkeltstående indtægtskilde for staten. Jeg har sjældent kunne ramme årsopgørelsen 100%, så man hverken skal betale eller have penge tilbage. Det skyldes at der er så mange variabler i skatteberegningerne. Og der skal ikke meget til for at skubbe i den ene eller anden retning da vi betaler mellem 30% og 56% i skat af vores indkomst.

Så med så væsentlige beløb på bordet, har vi alle travlt med at tjekke vores årsopgørelser, så snart vi kan. Skal vi have penge tilbage, er sommerferien, udbetalingen på den nye drømmebolig eller blot den nye kjole eller jakkesæt i hus.

Skal vi betale restskat, skal vi derimod til at overveje, hvordan betalingen skal finansieres.

For 2014 skal man betale 2,9% i dag-til-dag rente fra den 1. januar 2015 af ens restskat til Skat. Hvis ikke man betaler senest den 30. juni 2015 forsvinder dag-til-dag renten, og der bliver i stedet lagt et restskattetillæg oveni restskatten på 4,9%. Renterne til Skat er ikke fradragsberettiget.

Har man pengene stående på en indlånskonto er det klart det bedst kan betale sig at betale pengene til Skat hurtigst muligt da man stort set ingen rente får på sin indlånskonto idag.

Har man derimod ikke pengene stående, men skal ud at låne pengene, er spørgsmålet, om man skal låne pengene af Skat, eller betale med et lån eller en kassekredit, da renterne på et lån eller en kassekredit er fradragsberettigede.

Så nu er spørgsmålet: Skal man låne penge af banken, eller skal man låne penge af Skat?

Så, hvor høj skal renten på ens kassekredit være, for at det bedst kan betale sig at betale restskatten inden den 30. juni? Hvis du har negativ kapitalindkomst – altså har flere renteudgifter end renteindtægter – skal renten være lavere end 4,15% for at du skal låne pengene af banken for at betale.

Vi har lavet et lille regneark, hvor du selv kan lege med tallene.

Der er 30. oktober 2014 fremsat lovforslag om afskaffelse af registreringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler, sådan at alle personbiler til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for registreringsafgift. Som konsekvens heraf afskaffes tillige reglerne om frikørsel af taxier og limousiner, sådan at der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner.

limosine  taxa1

De løbende afgifter omlægges for biler til offentlig servicetrafik. det vil sige at alle kørselstyper fremover er fritaget for vægt- og ejerafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.  Lovforslaget foreslås vedtaget med virkning pr. 1. januar 2015. Vi er sikre på, at denne regelforenkling er vel ment, men også at den i en overgangsperiode vil skabe problemer i forhold til overgangen til anden anvendelse, eksportgodtgørelse m.v.

I efteråret har SKAT meddelt, at der sker ændringer i administrationen af registreringsafgift på to punkter.

SKAT stiller i perioden 1. november 2014 til og med 31. januar 2015 krav om udvidet registreringssyn for alle køretøjer før udbetaling af eksportgodtgørelse. Godtgørelsesreglen siger, at køretøjet skal være synsklart og eksporteres ud af landet, før man kan få eksportgodtgørelsen.

skat

Baggrunden for den midlertidige stramning i administrationen hos SKAT er at imødegå misbrug af reglerne. Hvis man er så uheldig, at man som registreret virksomhed har indberettet en eksportgodtgørelse, for hvilken man ikke kan fremvise synsrapport, vil afgiften blive efteropkrævet med en betalingsfrist på 14 dage. SKAT har generelt oplyst, at virksomheder, der eksporterer nye biler, ikke er omfattet af det udvidede registreringssyn.

SKAT har endvidere strammet procedurerne ved import af brugte køretøjer. Hvis et køretøj importeres fra et EU- eller et EØS-land, skal nummerpladeoperatøren inddrage den udenlandske registreringsattest og sende den til SKAT, efter at indregistreringen i Danmark har fundet sted. Hvis et køretøj derimod importeres fra et land uden for EU/EØS-landene, skal den udenlandske registreringsattest sendes til SKATs motorcenter i Aalborg, og man skal have modtaget kvittering herfor, inden indregistrering på danske nummerplader må finde sted. Vi anbefaler, at man som nummerpladeoperatør overholder retningslinjerne, da man ellers i værste fald kan risikere at miste sin autorisation.

CVR flytter til Virk

I begyndelsen af december 2014 præsenterer Erhvervsstyrelsen en ny og moderniseret adgang til det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Den nye adgang til CVR kommer til at bo på Virk Data, og indeholder en lang række forbedringer og nye muligheder for brugerne, og så bliver det gratis at hente regnskaber enkeltvis.

På Virk Data kan du blandt andet:

  • Gratis hente regnskaber enkeltvis
  • Selv vælge, hvilke data du vil have vist
  • Selv vælge, hvordan du vil have data om en enkelt enhed ud (printe, gemme, gemme med digital signatur eller få en medarbejder i Erhvervsstyrelsens til at bekræfte kopiens ægthed)
  • Filtrere dit søgeresultat for hurtigt at finde den enhed, du søger.
  • Bestille dokumenter, som kræver manuel sagsbehandling.

Kørselstaksterne for 2015

Befordringsfradrag:

Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage):  2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)

Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km):  1,03 kr. pr. km (1,05 i 2014).

Kørselsgodtgørelse:
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil):  3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km (3,73 i 2014)

Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km:  2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)

Cykel eller knallert:
Erhvervsmæssig brug af cykel, knallert og scooter:  52 øre (sjovt nok her en lille stigning fra de 51 øre i 2014).

befordring

Momsfradrag for hotelovernatning stiger – hvad betyder det for mig?

Medierne – navnlig de, der beskæftiger sig med skat – oversvømmes i disse dage med den gode nyhed om, at momsfradraget stiger fra 50% – 75% på hotelovernatninger.

Du betaler stadig 100% af momsen til hotellet – dvs. den danske momssats på 25% oveni prisen for overnatningen – men kan nu fradrag 75% af den moms du betaler, i stedet for kun 50%.

Alt dette er en del af regeringens vækstpakke.

Kald mig bare kyniker, men jeg tvivler på at det skaber den store vækst. For de fleste betyder det øgede fradrag ikke det store.

Hvis du idag betaler 10.000 kr. om året på hotelovernatninger inkl. moms udgør momsen 2.000 kr. (8.000 kr. i hotelovernatning + 25% = 2.000 kr.). Det er de 2.000 kr. det hele drejer sig om.

I stedet for at kunne afløfte 1.000 kr. (altså 50%) i dit momsregnskab, kan du nu afløfte 1.500 kr. (75% af 2.000 kr.). Det er jo 500 kr. mere. Men, til gengæld mister du et skattefradrag. For den del af momsen du ikke får fradrag for i momsregnskabet trækker du fra i dit skatteregnskab.

I Danmark er marginalskatten i 2014 56,2%. Marginalskatten, er den skat du maksimalt betaler af den sidst tjente kr. – altså efter du har brugt alle dine fradrag. Så derfor mister du fradraget af de 500 kr., og det har jo så en skatteværdi på ca. halvdelen – ca. 250 kr. Så i alt ender du med at få ca. 250. kr. i hånden med vækstpakken, hvis du betaler 10.000 kr. om året til hotelovernatninger.

Jeg har lavet et regneark der illustrerer det. Du kan selv sætte ind i arket, hvad du betaler og se, hvad det betyder for dig. Husk at sætte beløbet ind inkl. moms.

Bøde for ulovligt anpartshaverlån

Det sker fra tid til anden jeg har en diskussion med en klient om ulovlige anpartshaverlån.

I selskaber må ledelsen, anpartshaverne og deres nære slægtninge ikke låne penge af selskabet ud over hvad der vil være sædvanlig samhandel. Årsagen hertil er sådan set simpel nok – med en marginalskat på næsten 60% i Danmark er tilskyndelsen til at låne penge fra sit selskab fremfor at hæve det som løn lig med ens marginale skatteprocent.
Har jeg en marginalskat på 60% og skal bruge 100.000 kan jeg med et ulovligt anpartshaverlån hæve 100.000.
Men, hvis jeg derimod hæver det som løn ser regnestykket således ud:
100.000 udbetalt svarer til 40% af det udbetalte, da skatten er de 60%. Derfor dividerer vi 100.000 med 40% og ganger med 100%
Det er lig med 250.000. Dvs. at jeg skal skaffe yderligere 150.000 i mit selskab, før jeg kan få 100.000 i hånden, hvis jeg udbetaler beløbet som løn.
Så i ovenstående eksempel har vi 150.000 gode grunde til at lave et ulovligt anpartshaverlån.
I “gamle dage” (før august 2012) ville Skat normalt – hvis de fandt ud af det – kræve at beløbet blev renteberegnet, og at gælden blev indfriet. Efter august kræver Skat nu at man i alle tilfælde skal betale skatten af de hævede penge uanset om man har betalt dem tilbage til sit selskab eller ej.
Men, det er ikke kun risikoen for at skulle betale skat, der er farligt ved de ulovlige anpartshaverlån. Såfremt der findes ulovlige anpartshaverlån i et selskab kan ledelsen “ifalde ansvar”. Det betyder helt konkret at vi bevæger os ud af skatteretten og ind i strafferetten.
I Sjællandske idag er der netop en artikel på en erhvervsman, der havde lånt 1,7 mio. kr. af sit eget selskab. Foruden han har skulle betale renter til sit selskab, blev han også idømt en bøde på 42.250. Årsagen til bøden var så lille er alene at han har tilbagebetalt beløbet til selskabet. Ellers ville bøden have været det dobbelte.
Uddrag fra artiklen:
En 55-årig mand fra Fuglebjerg blev mandag ved retten i Næstved idømt en bøde på 42.250 kroner for at have optaget et lån på 1,7 mio. kroner i sit eget selskab.
Manden erkendte at have optaget lånet, men fortalte også i retten, at han havde betalt lånet tilbage.
[…]
Pengene brugte han i et andet selskab til at opkøbe ejendomme på tvangsauktion, og selv om boligkrisen har kradset, har han alligevel tjent 200.000 kroner til sig selv på den måde.
– Men ingen led nogen tort af det. Det var en fordel for alle parter […]. Selskabet tjente på renterne, forklarede manden i retten.
Mandens revisor, Jesper Hartmann, var indkaldt som vidne. Revisoren havde i årsregnskaberne påpeget de ulovlige lån under supplerende bemærkninger.
Det har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opdaget, og på den måde blev politiet sat på sagen.
De 1,7 mio. kroner har trukket renter, så den samlede gæld i december 2012 lød på 2,4 mio. kroner.
– På det tidspunkt blev lånet betalt tilbage, sagde Jesper Hartmann i retten.
[…]
Straffen blev en bøde på fem procent af den oprindelige hovedstol. Fordi lånet er tilbagebetalt blev bøden efter almindelig retspraksis reduceret til det halve.